Opgrader IKKE til WordPress 4.8

Opgrader IKKE til WordPress 4.8

OPDATERING: Du kan roligt opdatere til WordPress 4.8 – med visse forbehold

Lad være med at helt automatisk at klikke ‘opdater’ til den seneste version, WordPress 4.8. Det kan ødelægge din brug af widgets i sidebar og footer.

Den seneste version af WordPress har givet os en række nye widgets, der skal gøre det nemmere at bruge eksisterende og formatteret indhold i sidebar – det er vi glade for!

Men vi er knapt så glade for, at den samtidig udfaser den eksisterende Tekst-widget.

Tekst-widget havde nemlig uanede muligheder, da vi kunne skrive ren HTML i den og på den tilpasse den til lige præcis de ønsker, vi måtte have.

Så hvis din WordPress-side gør brug af denne funktion (HTML eller lignende i Tekst-widget), så ødelægges dit layout ved en opdatering. Du kan læse mere om det her og her.

Ingen aktuel risiko ved at undlade opdatering

Normalt prædiker jeg jo om at du skal opdatere, men det er af sikkerhedshensyn. så når der kommer nye sikkerhedsopdateringer er det vigtigt at opdatere. Det her er en funktionsopdatering, og her er risikoen for at ende med sikkerhedshuller ikke stor. Faktisk kan den i visse tilfælde være større ved at installere end ved at lade være.

Der er kommet masser af gode bud på løsninger, flere gode og enkelte direkte tåbelige.

Umiddelbart kan det lyde som en god ide, simpelthen at udskifte de relevante filer med de gamle versioner. Men den løsning er uholdbar, da disse filer vil blive overskrevet ved en senere opdatering. Og så har du samme problem igen. Så lad være med at blande filer fra forskellige versioner.

Christinacreativedesign.com har en løsning, der fungerer godt, hvis du har flere berørte widgets og gerne vil slippe for at klippe og kopiere dit indhold frem og tilbage.

Alternativt kan du installere Enhanced Text Widget.

Eller du kan vente på en opdatering. Der er en HTML-widget på vej, der vil kunne bruges til den her slags opgaver fremover, men det vil ikke løse problemet med at du vil være nødt til ind og kopiere din HTML-kode ud af text-widget, for det vil forsvinde ved opdateringen…

Endelig kan du overlade opgaven med at vedligeholde WordPress til professionelle