Hvordan tager jeg backup af mit WordPress?

WordPress er et stabilt system, men derfor er det stadig vigtigt at have en backup af webstedet, til hvis nu uheldet er ude.

Det bedste vil altid være en fuldautomatisk sikkerhedskopi, der ligger et andet sted – det næstbedste en kopi på samme server.

Med en WP Pro Service-aftale behøver du naturligvis ikke bekymre dig om det.

Backup med UpdraftPlus

Updraftplus er et af de mest almindelige plugins til backup

Et af de meste almindelige og anvendelige plugins til at tage backup af dit websted er UpdraftPlus – og det findes endda i en gratis version.

Du starter med at installere det fra WordPress repository, bare søg efter Updraftplus. Det fulde navn er “UpdraftPlus WordPress Backup Plugin“.

Efter installationen bliver du venligt henledt til at gå til plugin’ets indstillinger.

Manuel backup

For en sikkerheds skyld starter du lige med at tage en backup. Du har løbe en risiko for nedbrud længe nok, og der er ingen grund til at vente længere.

Gennemfør en manuel sikkerhedskopiering inden du gør andet

Klik på knappen Backup Nu – den burde være til at finde! 😁

Af indstillinger skal du ikke gøre andet end at sikre dig, at der markering i de to første afkrydsningfelter som her i billedet.

Så skal backup’en gerne kører og gemme en version af dit websted på serveren.

Når den er gennemført får du besked om det på skærmen og den står nu på listen over Eksisterende backups. Vil du være helt sikker kan du nu downloade de fem filer, der er dannet.

Så langt, så godt.

Automatisk backup

Manuel backup er fint og kan løse et øjeblikkeligt behov. Men på et eller andet tidspunkt vil du glemme det – og det vil være lige præces DER, du får brug for en opdateret backup.

Derfor vil foretrækker vi altid en automatisering af denne opgave.

Planlagt backup

Hvordan tager jeg backup af mit wordpress? 1
Gå ind under fanebladet indstillinger.

Under indstillinger skal du opsætte tidspunkter for backup af både filer og database.

Hvordan tager jeg backup af mit wordpress? 2

Hvor ofte du skal tage backup kommer helt an på dit eget behov. Hvor ofte skriver du nyt indhold? Hvor tit opdaterer du? Jeg plejer at sætte det til filer: ugentligt og database: daglig.

Skal du tage backup mere end 1 gang dagligt, så skal du finde en anden løsning!

Placering

Hvordan tager jeg backup af mit wordpress? 3
Der flere muligheder for fjernlager at vælge imellem

Herefter skal du vælge placering. Du vil gerne have den placeret et andet sted på serveren, så den også kan bruges til at genskabe dit websted, hvis nu dit webhotel ikke er tilgængeligt.

Der er flere muligheder for at aflevere backup’en i lagerløsninger i skyen, vælg den der passer til dig. Når du har valgt placering, skal du udfylde lidt information og give UpdraftsPlus adgang til dit online lager.

Email og gem

Hvordan tager jeg backup af mit wordpress? 4
Rapportering, ja tak

Inden du klikker på “Gem ændringer” allernederst, så sæt lige en markering i feltet email. Så får du nemlig besked om, at der er kørt en backup – og kan med lidt held nå at opdage at du IKKE har fået den besked inden det bliver katastrofalt.

Søg

Bliv lidt klogere med Pro tips om WordPress

Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!

Indhold