WordPress.org eller WordPress.com?

Hvad er forskellen?

Når man første gang opdager WordPress, er det nemt at blive en lille forvirret. For der findes nemlig to ret forskellige slags WordPress. Med udgangspunkt i deres websteder kan vi lettest kalde med .org  og .com

Med wordpress.org bestemmer du selv din webhost. Dit websted kan ligge hos en af mange forskellige udbydere. Du henter selv en pakke med WordPress og installerer på din egen konto.

Med wordpress.com er der andre, der tager sig af det hele. Du får adgang til en færdiginstalleret WordPress og skal ikke bekymre dig om hosting, installation eller opdateringer.

Den væsentligste forskel ligger i altså, hvor din hjemmeside rent faktisk befinder sig, altså hvilken webhost du bruger – og hvor stor grad af selvbestemmelse du har.

Fordele og ulemper

Når du skal vælge den ene frem for den anden, så handler det om hvor stor grad af selvbestemmelse du ønsker – og med mere selvbestemmelse følger også en større grad af ansvar for at holde det kørende.

Har du din side liggende hos wordpress.com, så sørger de for at holde dit websted opdateret med de seneste versioner. De sørger også for at det er nemt for dig at komme til at redigere i det. Til gengæld har du et begrænset valg af temaer og plugins.

Med en WordPress installation du selv hoster, kan du selv bestemme hvilke plugins du ønsker at bruge og hvilke temaer du vil have på.

Som udgangspunkt vil en blog på wordpress.com også altid have et domænenavn, der ender på wordpress.com – men man kan dog købe sig til at kunne bruge eget domænenavn.

Hvad skal jeg vælge?

Det er ikke nødvendigvis et nemt valg at træffe, men her er der et par hurtige guidelines – med kommentarer og forbehold.

Jeg vil oprette en online butik
– Du skal vælge selv at hoste

Du har ikke mulighed for selv at vælge de plugins, der fungerer bedst til din webshop. Godt har .com åbnet op for muligheden for at integrere plugin’et WooCommerce i deres løsning, men for at få mest muligt ud af din webshop skal den tilpasses til dine kunder. Og det kan du ikke gøre i høj nok grad på en .com løsning.

Jeg vil ikke selv vedligeholde mit websted
– Du skal vælge en .com løsning

Som udgangspunkt er det bedst at vælge en .com løsning, hvis du ikke vil stå med noget vedligeholdelse selv. Dog kan du tilkøbe den service her hos WP Pro.

Søg

Bliv lidt klogere med Pro tips om WordPress

Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!

Indhold