- Åbn login-siden ved at gå til adressen domænenavn + /wp-admin
- Udfyld med brugernavn og adgangskode
- Klik på Log ind
Gå til login siden

Din WordPress har en side, der giver adgang til at logge ind. Som standard hedder denne side dit domænenavn efterfulgt af /wp-login.php
Men det er som regel lettere at huske på adressen /wp-admin – og den sender dig automatisk videre.
Du skal indtaste denne adresse i adressefeltet på din browser.
Domænenavnet er din sides adresse og består som regel af selve navnet og landekoden .dk – i fagsproget kaldes dette en URL.
Udfyld med brugernavn og password
Login-boksen skal udfyldes med brugernavn og password/adgangskode.
Dit brugernavn er blevet oprettet på forhånd, men kan du ikke huske det, kan du også bruge den tilknyttede emailadresse som brugernavn.
Herefter er det bar at klikke på Log ind knappen, så bliver du sendt videre. Hvis altså du har tastet de rigtige informationer.
Gem login-info
Du kan slippe for at skulle logge ind hver gang ved at markere i feltet “Husk mig”.
Dette skal du KUN gøre, hvis du sidder ved din helt egen computere, som ikke andre end dig selv bruger. For herefter vil i en periode blive givet adgang uden at du først skal indtaste noget – og det gælder enhver anden, der sidder ved tastaturet.
Du kan læse mere om det:
Automatisk log på WordPress
Glemt adgangskode
Hvis du har glemt din adgangskode, kan du selv nulstille den, hvis det er en standard WordPress.
Hvis du klikker på linket “Mistet din adgangskode” sendes du til en side, hvor du kan indtaste brugernavn eller emailadresse. Hvis det genkendes af systemet, vil du få tilsendt en nulstillings-email til den tilknyttede mailadresse.
Herefter kan du logge ind med den nye kode – og evt. skifte den til noget andet, der er lettere at huske.
Få nyhedsmail!
Pro tips om WordPress direkte i indbakken ved tilmelding til nyhedsbrevet.
Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!