Side eller indlæg – hvad skal jeg bruge?

Sider eller indlæg, det er de to typer indhold du har i en standard WordPress fra starten af: sider og indlæg – eller pages og posts, hvis du har en engelsk brugerflade. Hvorfor er der to typer? Og hvilken skal jeg bruge? Lad mig forklare dig forskellen på sider og indlæg i WordPress.

De har hver deres styrker og svagheder, og en del af dit websteds succes og placering i søgninger er afhængig af, at du kender disse forskelle og bruger dem på den optimale måde.

Den bedste udnyttelse får du ved at benytte dem efter disse hurtige regler:

Indlæg er en indholdstype i WordPress, der er beregnet til nyheder. 

Altså indhold, der har faldende nyhedsværdi. 

Indlæg kan desuden inddeles i kategorier og tildeles nøgleord/tags.

En side er en indholdstype i WordPress, der er beregnet til statisk indhold: Firmainformationer, adresser og den slags.

Sider kan inddeles hierarkisk, altså med overordnede sider, der har undersider.

 

Det handler altså om, at hvis der er nyhedsværdi, så er det et indlæg. Er det statisk information, så er det en side.

Det betyder også, at det ikke altid er et spørgsmål om, at du skal vælge enten side eller indlæg – nogle gange skal du faktisk vælge begge dele!

Lad os lige kigge på et eksempel:

Nyt produkt på hylden

Du har fået et nyt produkt/tjeneste, som skal beskrives på webstedet. Beskrivelsen af produktet er statisk information og har ingen nyhedsværdi – det er altså en side.

Men det er en nyhed, at du har fået et nyt produkt – altså et indlæg. Hvad gør du så? Begge del!

Opret en informativ side med beskrivelse af produktet, der går sig godt i forhold SEO og brugervenlighed.

Opret en fængende nyhed med masser af Call-to-action og linker til produktsiden.

På den måde får du gjort brug af det bedste fra hver indholdstype.

Hvad er forskellen på side og indlæg?

De to indholdstyper har altså hver deres fordele og ulemper. Her er et hurtigt overblik over forskellene:

Information

Det handler om firmaoplysninger, Om-siden, produktdata, baggrundsviden. Oplysninger, der skal gøre brugeren klogere og bedre i stand til at træffe den rigtige beslutning.

 

Nyhedsværdi

Er datoen vigtig? Bliver indholdet mindre interessant efterhånden som tiden går? Så er nyhedsværdien faldende. 
Statisk information har ingen nyhedsværdi.

 

Forfatter

Betyder det noget, hvem der har skrevet teksten, så kan man med indlæg inkludere en forfatter. Fx. blogs med flere bloggere tilknyttet.

 

Kategorier

Kategorier er med til skabe et bedre overblik over sidens indhold, så brugeren hurtigt kan finde den ønskede information.

 

Indlæg / posts

Hvis du bruger din WordPress  til en blog, så vil du stort set kun lave indlæg. Indlæg er indholdselementer, der bliver oplistet i omvendt kronologisk orden på din blogs forside.

På grund af den omvendt kronologiske orden (altså nyeste først) skal dine indlæg skrives med rettidig omhu. Skriv om emnet, mens det har nyhedens interesse.

Ældre indlæg bliver arkiveret efter måned og år, og efterhånden som indlæg bliver ældre, bliver de begravet længere og længere nede i mængden af information.

Indlæg kan inddeles i mindre grupper med taksonomierne kategorier og nøgleord.

Indlæg kan ofte fungere som oplæg til diskussion. Den indbyggede kommentar-funktion giver mulighed for at udnytte dette til mere interaktion – og bedre placering i søgninger.

Fordi indlæg er sorteret på dato, er de nemme at distribuere via RSS feeds. Du kan opsætte automatisk udsending af et ugentligt eller månedligt nyhedsbrev i fx MailChimp, der indeholder de senest udgivne indlæg.

Side eller indlæg - hvad skal jeg bruge? 1
Side eller indlæg - hvad skal jeg bruge? 2
Uddrag af indlæg i wordpress

Sider / pages

Sider er beregnet til statisk, tidløs information som fx din Om-side og anden firmainfo, betalingsbetingelser, privatlivsbeskrivelser osv. WordPress gemmer ikke udgivelsesdato for sider, da den information ikke er beregnet til at udløbe eller sorteres på den parameter. 

For eksempel er din Om-side ikke beregnet til have en sidste brugbarshedsdato. Selvfølgelig kan informationen ændre sig, men så bliver den gamle info også samtidig uanvendelig. Det giver jo ingen mening at have de gamle versioner af Om liggende som Om 2016, Om 2013 og så videre.

Sider er ikke beregnet til at blive diskuteret, derfor indeholder de som standard ikke noget kommentarfelt, og det giver ikke mening at oprette del-knapper til sociale medier.

Sider kan have en hierarkisk struktur, så en side med grundlæggende info kan have undersider med detaljerede informationer på forskellige delområder.

Side eller indlæg - hvad skal jeg bruge? 3
Søg

Bliv lidt klogere med Pro tips om WordPress

Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!

Indhold