Hvordan opretter jeg menu i WordPress?

Du har oprettet en ny side og nu vil du gerne have den ind som et punkt i menuen. Hvordan gør man det?

Menuhåndteringen har længe været – og er stadig – en af de mere besværlige dele af WordPress at have med at gøre. Der er ikke meget automatisering af det og det er lidt tungt at flytte rundt med. 

Til gengæld er den meget fleksibel og menuer kan bruges til mange ting.

Flere veje til Rom

Der er flere veje ind til administrationen af menuerne – bare for at gøre det lidt mere forvirrende.

Menu udseende tilpas

Den ‘gamle’ metode er via Udseende -> Menuer. En hurtig adgang til den simple redigering.

Men jeg vil anbefale at du i stedet benytter dig af at Tilpasser også indeholde værktøj til redigering af menuerne: Udseende -> Tilpas

Den metode er langt lettere og du kan bedre se, hvad der sker.

Først få du en vejledning i oprettelse af en menu. Hvis du allerede har den, så kan du hoppe direkte ned til Tilføj menupunkt.

Opret ny menu

I Tilpasser, klik på Menuer

Hvordan opretter jeg menu i wordpress? 1

Klik på knappen Opret ny menu

Opret ny menu

Navngiv din menu (her kalder jeg den Hovedmenu) og klik på Næste.

I mange temaer er der på forhånd defineret en eller flere placeringer til menuer, og de kan så vælges her. I dette tilfælde kan jeg vælge mellem Top menu eller Social Links Menu.

Giv menuen et navn

Tilføj menupunkt

Find den menu, du ønsker at tilføje indhold til. 

Du kan enten gå via Tilpasser -> Menuer og vælge den her; eller du kan finde blyantsikonet i indholdfeltet og klikke på det.

Her er det standardtemaet Twenty Seventeen, hvor jeg kan klikke på Topmenuen.

Hvordan opretter jeg menu i wordpress? 2

Klik på Rediger menu ud for den menu, du ønsker at redigere.

Hvordan opretter jeg menu i wordpress? 3

Her bliver du præsenteret for den meget simple brugerflade til redigering af menu.

Da du ønsker at oprette et nyt menupunkt, skal du selvfølgelig klikke på + Tilføj punkter

Hvordan opretter jeg menu i wordpress? 4

Herefter præsenteres du får en liste med de elementer, dit menupunkt kan henvise til.

Der kan være flere eller færre afhængig af opsætning samt installerede tema og plugins.

Hvordan opretter jeg menu i wordpress? 4

Jeg vil indsætte et link til en side, så jeg vælger Sider i listen.

Sider og Indlæg viser en liste over allerede oprettede sider og indlæg.

Kategorier, Tags og Formater giver dig mulighed for at oprette links til arkivsider for disse elementer.

Og Brugerdefinerede links er til alt det andet. Her kan indtaste et link direkte.

 

Hvordan opretter jeg menu i wordpress? 6

Nye punkter bliver altid dannet nederst i listen (sidst i menuen), men du kan trække dem op til den placering, du ønsker.

Vær opmærksom på, at hvis menupunktet får en indrykket placering, så vil det blive oprettet som en undermenu i den hierarkiske menustruktur.

 

Hvordan opretter jeg menu i wordpress? 7

Du kan løbende se de ændringer, du laver til menuen, når du lader menupunktet falde på plads.

Og så husk at udgive dine ændringer! Det er rigtig træls at have brugt lang tid på at opbygge og tilpasse menuen – og så glemme at gemme den….

Husk at udgive ændringer
Søg

Bliv lidt klogere med Pro tips om WordPress

Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!

Indhold