Slå kommentarer fra i WordPress

Får du spam kommentarer på et indlæg med navnet “Hej Verden” eller “Hello World”? Så mangler du lige at få ryddet lidt op.

En standardinstallation af WordPress indeholder nemlig nogle eksempler: Et indlæg med en kommentar og en side. Og det er disse eksempler, der typisk rammes af spamkommentarer. De skal bare slettes og så skal du have sikret dig mod spamkommentarer i fremtiden.

Slet eksempelopslag

Slå kommentarer fra i wordpress 1

Gå ind under sider og find opslaget “Sample Page” eller “Eksempelside” og slet det.

Hvis du ikke kan se det i listen, kan det være fordi du har mere en 20 indlæg oprettet. I så fald skal du bare bladre videre til du når de ældste indlæg. Du kan også prøve at søge efter det i søgefeltet øverst til højre – prøv med “Eksempel” og “Sample”.

Eller det kan være det allerede er slettet.

På samme måde går du ind under Indlæg og finder indlægget “Hello World!” eller “Hej Verden!”.

Slet det – og du får samtidig slettet den tilhørende kommentar.

Stop spam kommentarer

Hvis du har givet adgang til at man kan kommentere på dine indlæg, så får du spamkommentarer. Sådan er internettet bare i dag.

Du er derfor nødt til enten at slukke for kommentarer eller gør det sværere at oprette kommentarer automatisk.

Det er nemlig den automatiske oprettelse, der er problematisk, når vi snakker spam.

Slå kommentarer fra på indlæg

Hvis du ikke har et ønske om at få kommentarer i WordPress på dine indlæg – eller bare ikke giver bruge tid på at håndtere spamkommentarer – så skal du deaktivere mulighed for at skrive kommentarer på dine indlæg.

Gå ind under Indstillinger -> Diskussion og fjern markering i de tre øverste felter.

Slå kommentarer fra i wordpress 2
Deaktiver kommentarer

Derefter scroller du lige lidt ned og finder området med “Før kommentarer vises” og sætter en markering i “Kommentarer skal godkendes manuelt”. Så er du sikker på, at der ikke kommer uønskede kommentarer til din opslag. Til gengæld vises de naturligvis ikke, før du har godkendt dem, så dine brugere må vente tålmodigt på at det sker.

Slå kommentarer fra i wordpress 3
Godkend kommentarer manuelt

Jeg har ikke oprettet det indlæg

Nej, indlægget “Hej Verden” – eller “Hello World” på engelsk – er standardindhold, der bliver oprettet automatisk ved enhver WordPress installation. Det sker, for at du kan have noget at teste temaet af med.

Det er også derfor at netop det indlæg bliver mere ramt af spam. For det er jo oplagt at gå efter et navngivet indlæg, som med meget stor sandsynlighed findes på et WP websted.

Og derfor bør det også stå på enhver checkliste over ting, der skal gøres efter oprettelse af et nyt websted.

Hvorfor skriver de spam kommentarer på min blog?

Det handler om links.

Søgemaskinerne måler blandt andet en sides værdi i mængden af links ind til siden. Jo flere links ind, desto bedre – kort fortalt.

For det er selvfølgelig meget mere kompliceret end som så og som oftest har de spamlinks overhovedet ingen værdi. Men kan man nu tjene penge ved at kunne producere rigtig mange links ind, så behøver man jo ikke fortælle kunden, at det er værdiløst …

Søg

Bliv lidt klogere med Pro tips om WordPress

Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!

Indhold