Afspilning af video på mobil

Video autoplay virker ikke mere

Videoer virker virkelig godt som blikfang, hvis indholdet er relevant. Men en video, der ikke afspilles er blot et billede – og typisk ikke noget særligt relevant billede. Derfor er automatisk afspilning vigtigt.

Brugerne gider ikke autoplay

De her par memes illustrerer det meget godt, hvad brugerne siger til at videoer afspilles automatisk uden at de har bedt om det.

Meme - i will find you and i will pause you
I will find you and I will pause you
Fundet  på imgflip
Meme - one does not simply autoplay
One does not simply autoplay
Fundet på imgur

Udviklerne af browsere står i en situation, hvor de skal balancere ønskerne fra indholdsleverandør og bruger, men de senere år har det mere og mere været brugernes interesser de varetager.

Det har også betydet en begrænsning i, hvor meget automatisk afspilning vi kan få lov at levere. 

Brugerne kan i de fleste tilfælde få lov til at blokere for det, men det kan du som leverandør ikke gøre meget ved. Træffer de et aktivt valg (og går på jagt efter indstillingen), så er der ikke meget at gøre.

Så det handler om at finde indstillinger, der tillader flest mulige afspilninger hos brugere med browserens standardindstillinger.

Det er lidt forskelligt for de forskellige browsere, men med et par simple ændringer kan vi ramme ret bredt.

Det handler om lyd

De fleste brugere er mere irriteret over uventet lyd end over afspillende videoer. Det er pinligt at sidde i klassen/toget/kontoret og der pludselig afspilles musik eller anden lyd. Derfor bliver videoer uden lyd som standard afspillet, mens videoer med lyd skal aktiveres.

Det er lidt mere avanceret, men sådan er det i grove træk, og det gælder for de fleste af dine brugere.

Problemet er, at video som standard har et lydspor, uanset om der noget på det. 

Med muted lyd er der større chance for at få videoen afspillet automatisk.

Så hvis du vil ramme flest muligt med den afspillende video, så skal du ikke bare producere video uden lyd (men med tekst) – du skal mute dem!

Derfor skal du sørge for at dit video-element indeholder egenskaberne:

autoplay muted="muted"

Indsæt video i Gutenberg

Den video er indsat med lyd sat til ‘muted’

Vælg en videoblok og indsæt den ønskede video fra mediebiblioteket.

I højre sidebar kan du nu vælge indstillinger for videoen – og her skal ‘mutet’ sættes til aktiveret.

Video autoplay virker ikke mere 1

Den avancerede version

I hvert fald for Chromes vedkommende gælder, at hvis brugeren ofte kommer på et websted og selv aktiverer afspilning, så vil denne side på et tidspunkt begynde at afspille video automagisk. Uden at der fra leverandørens side er lavet nogen ændringer.

Er det derimod en ny side, der besøges, så er chancen for en automatisk afspilning meget lille.

Du kan læse mere om det her:

https://developers.google.com/web/updates/2017/09/autoplay-policy-changes 

https://support.mozilla.org/en-US/kb/block-autoplay

Søg

Bliv lidt klogere med Pro tips om WordPress

Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!

Indhold