Custom Post Type – tilpassede indholdstyper.

WordPress er et utrolig fleksibelt system pga. Custom Post Types (CPT). Det er ikke sikkert du kender begrebet, men du har sikkert brugt dem.

Hvad er Custom Post Type?
Custom Post Type er de byggesten, der gør muligt at udvide et websted med flere typer af information, der kan behandles uafhængigt af hinanden.

Jeg skal nok komme til dem lige om lidt, men først:

Standarden er Sider, indlæg og medier

I en rå installation af vi grundlæggende tre typer indhold:

  • Sider,
  • Indlæg og
  • Medier

Du kan læse mere om det i Side eller indlæg – hvad skal jeg bruge?

Og de dækker behovet i de fleste tilfælde – men ikke alle. De har hver især deres fordele, men i mellem kan der være behov for at udvide med ekstra typer for at dække et bestemt behov.

En CPT kan give ekstra muligheder

  • Fotografs portfolio, hvor der er behov for at vise billederne sammen med optagelsesdata, lokation, opgavetype og EXIF.
  • Medarbejderoversigt: profiler med navn, afdeling, stilling, lokation og kontaktinfo
  • Cases/reference: kunde opgavetype, budget, varighed og en anbefaling.

En medarbejderoversigt

Eksempel på oversigtsside med medarbejdere

Lad os tage et kig på medarbejderoversigten for et fiktivt firma.

Den kan nemt laves som en side (især med en sidebygger som Elementor), så hver medarbejder har sin egen lille kasse med information. Og alle kasserne pænt opstillet i rækker og kolonner.

Men det er en primært visning, for hvad nu, når der kommer nye medarbejdere? Eller Preben fra bogholderiet flytter til Køge afdelingen?

Vi vil gerne have en oversigt, hvor hver medarbejder præsteres med et billede. Og så en enkeltside for hver medarbejder, hvor de kan præsenteres yderligere.

Igen kan det nemt gøres med at lave en side for hver medarbejder med deres informationer på. Men hvis en medarbejder skiftes ud, skal både fjerne den afgående medarbejder, oprette en side med den nye OG tilrette oversigten.

Eksempel på oversigtsside med medarbejdere, animeret

Og det især det sidste punkt kan være rigtig træls, da der sikkert flyttes en del rundt!

Og løsninger er selvfølgelig: Custom Post Type!

Oprettelse af en Custom post type

Med promgrammering

Det er ikke særlig svært at oprette en custom post type via kode:

Mere skal der ikke til – og den del kan du læse mere om på

https://developer.wordpress.org/plugins/post-types/registering-custom-post-types/

Med plugin

Hvis ikke du skal lave noget helt specielt eller er erfaren med at at kode, så brug i stedet et plugin.

Installer Custom Post Type UI og aktiver den. Nu kan du i menupunktet CPT UI oprette dine CPT let og hurtigt. Det kræver stadig lidt viden om systemet, så læs lige lidt op på det, inden du kaster dig ud i det.

Men i modsætning til at skrive ren kode, så kan du plugin’et ikke få dit system til at gå ned, hvis du skriver forkert!

Søg

Bliv lidt klogere med Pro tips om WordPress

Bare rolig – vi siger det ikke til nogen!

Indhold